Fænghætter til genladning
Genladningsudstyr
Hylstre til genladning
Krudt til genladning
Projektiler til genladning
-
Fænghætter til genladning
Genladningsudstyr
Hylstre til genladning
Krudt til genladning
Projektiler til genladning
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Hornady Lock - N - Load Press Conversion Bushing
149,00 krPris per styk /Ikke tilgængeligPå lager -
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Genladning af riffelpatroner
Genladning af riffelpatroner
Hvorfor genlade riffelpatroner?
Bør jeg begynde at lade mine egne patroner? Er det besværet værd? Og hvad får jeg ud af det? Det er spørgsmål, som mange riffelskytter stiller sig selv. Der er mange grunde til at begynde på genladning, og i sidste ende er det selvfølgelig op til den enkelte at vurdere. Her er listet en række grunde til, at det kan være attraktivt at lade selv.Præcision og ydeevne
Genladning af riffelpatroner er først og fremmest en disciplin for de jægere og skytter, som ønsker at optimere faktorer som præcision, ensartethed og ydeevne på sin ammunition. Som genlader har du fuld kontrol over, hvad du får og ikke får. Eksempelvis er det som oftest muligt at øge sin udgangshastighed i forhold til fabriksladet ammunition. Dette skyldes, at du som genlader har kontrol over krudttype, krudtmængde og kammertryk. Dermed kan du, med forsigtighed(!), gå tæt på maksimaltryk og derved øge hastigheden. Præcision kan øges via nøje afmålte krudtmængder samt tilpasning af patronen til den specifikke riffel.Færdigladet ammunition har visse afvigelser i mængden af krudt. Det giver forskelligartethed i udgangshastighed og dermed i præcisionen. Krudtmængden kan afmåles langt mere præcist med en god krudtvægt. Dertil er projektilets sættedybde i fabriksproducerede patroner udarbejdet efter et standardmål, som skyder hæderligt i langt de fleste rifler i den omtalte kaliber. Som genlader kan du udmåle kammeret på lige netop din riffel og sætte projektilet, så det passer helt perfekt.
Udbud og specialisering
Som genlader kan du få lige præcis det, du ønsker. Et eksempel herpå kan være, at man ønsker et helt specielt projektil, som passer til den type jagt eller skydning, som dyrkes. Dette kan være af en speciel konstruktion eller vægt, som ikke udbydes i fabriksammunition i det givne kaliber. Måske ønsker du at skyde med en patron, hvor udbuddet af fabriksladet ammunition er meget ringe eller endda helt utilgængeligt og genladning derfor er en nødvendighed.Genladning af riffelpatroner og pris
Genladet ammunition vil i langt de fleste tilfælde være billigere pr. affyret skud end fabriksproduceret ammunition. Det gælder især jagtammunition, og der kan være afvigelser herfra, især ved træningsammunition til de mest almindelige kalibre. Der er dog mange eksempler på, at genladet ammunition er flere gange billigere end fabriksproduceret - især når der tales om mere specielle kalibre.Du bør være bevidst om, at det er en investering at påbegynde genladning. Det kan derfor bedst betale sig for de skytter og jægere, som skyder mange skud, eksempelvis bane- og konkurrenceskytter. Er du jæger eller våbensamler med mange våben, eventuelt i specielle kalibre, er det ligeledes ofte rentabelt at lade sin egen ammunition.
En hobby i hobbyen
Genladning er en tilføjelse til jagt og skydning, som mange finder interesse og fornøjelse i. For nogen bliver det en ekstra hobby, der bruges mange timer på. Der er stor tilfredsstillelse i at lade en ammunition, som er fuldstændig optimeret til sit våben og til den situation, hvor det skal anvendes. Blandt genladere i skytte- og jagtforeninger er der ofte stor informationsudveksling og gensidig glæde ved at diskutere ladninger, skydning og kalibre med ligesindede.Genladningskomponenter
Hos JAFI er vi lagerførende i langt de fleste komponenter til genladning af riffelpatroner. Vi har projektiler fra Hornady, Barnes, Nosler, Norma, RWS, Federal, Sako, Sierra, Speer og Lapua. Krudt har vi fra Norma, Vihtavuori og Swiss Reloading. Vi lagerfører hylstre af høj kvalitet, som holder til mange genladninger, i alle almindelige kalibre og nogle få knap så almindelige. Vi forsøger at holde varer på lager, selvom markedet er flygtigt. Skal du bruge noget specifikt, er vi gerne behjælpelige med at skaffe det hjem.Genladningsudstyr og -værktøj
Udstyret til genladning af riffelpatroner findes i stort omfang og er ganske specialiseret. Der stilles store krav til værktøjet, da genladning er en disciplin med små tolerancer og høj præcision. Vi fører hos JAFI derfor kun det bedste genladningsudstyr fra Hornady og RCBS. Vi lagerfører genladningssæt til jægeren og skytten, som skal i gang med at lade selv. Disse sæt indeholder de mest basale udstyr som presse, krudtvægt, krudtafmåler, skydelære, krudttragt og børster. Herefter mangler kun kaliber-specifikke værktøjer som die set, shell holder og case-neck trimmer. Vi gør opmærksom på, at der ikke eksisterer en dansk benævnelse for alle typer genladningsværktøj, og vi refererer derfor til den engelske. Som med komponenter er vi gerne behjælpelige med at hjemtage specifikke værktøjer.Information og genladningskurser
Effektiv og sikker genladning kræver adgang til den rette information. Vi sælger genladningsmanualer fra blandt andet Hornady og Norma, som indeholder ladestiger til forskellige kalibre, information om krudttyper, forventede udgangshastigheder samt en helt masse andet essentiel og relevant information.Hos JAFI afholder vi flere gange årligt kursus i genladning i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Det afholdes over én dag og indeholder love og bekendtgørelser samt sikkerhedsbestemmelser. Der undervises i teorien bag genladning med hovedvægten lagt på riffelammunition. Der genlades dertil patroner i praksis. Kurset er godkendt af Justitsministeriet, og man skal have gennemgået hele kurset for at kunne opnå tilladelse til genopladning af ammunition.