Anvendelse af cookies

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig samt til at lave målrettet annoncering af vores services og tilbud.

Mere information

Se vores online fødselsdagskatalog lige her!
  • Fragtfri & retur v/køb over 499,-
  • Levering 2-3 hverdage
  • Prismatch
  • Personlig service
  • 1000 m2 fysisk butik
0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Bliv vaccineret mod TBE-virus

Uanset om du er jæger, mountainbiker, hundelufter, motionsløber eller blot elsker en dag ude i naturen, så er du i risikogruppen for at blive smittet med den flåtbårne TBE-virus. Læg derfor vejen forbi JAFI, hvor Dansk Sundhedsteam kommer og vaccinerer mod TBE-virus. 

I anledningen af vores fødselsdag og åbningsfest fredag d. 17. og lørdag d. 18. september 2021 har vi inviteret Mette fra Dansk Sundhedsteam til at vaccinere mod den flåtbårne TBE-virus. 

Få den første vaccine til fødselsdagsprisen 414 kr. + 140 kr. i vaccinationshonorar. Hvis du er aktivt medlem af Danmark og er mellem 18 og 25 år får du 75% af vaccinationspris og honorar refunderet. Er du over 25 år og aktivt medlem af Danmark får du 50% af vaccinationspris og honorar refunderet.

Der er inden tidsbestilling, så kom når det passer dig fredag mellem kl. 10-19 og lørdag 10-15.


Fakta om TBE og dens spredning:
TBE (Centraleuropæisk hjernebetændelse) er en farlig virus, som nogle skovflåter kan være bærere af. TBE kan overføres fra en inficeret flåt til et menneske ved flåtbid og smitter, når flåten bider sig fast, idet virus er i flåtens spyt. Bliver man smittet med TBE-virus, kan virus give infektion i centralnervesystemet. 

Det er i dag muligt at vaccinere mod TBE for at undgå at blive smittet på sigt. Dog findes der ingen medicin, der kan helbrede TBE, hvis du bliver smittet. Det betyder, at det er ekstremt vigtigt at blive vaccineret, hvis du vil sikre dig ikke at blive smittet. Det skønnes, at dødeligheden er 1-2 %. TBE vaccinen kan gives til børn og voksne. 

I Danmark har vi i over 50 år konstateret TBE på Bornholm, hvor der hvert år er registreret ca. 3 TBE -tilfælde. Ca. 20% af skovarbejdere på Bornholm har dannet antistoffer mod TBE, som er tegn på, at de har været smittet med TBE. 

Vi ved, at TBE har spredt sig i Danmark og der er konstateret tilfælde med smitte i andre landsdele af Danmark end Bornholm, bl.a. i Vinderød/Halsnæs- og i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, på Fyn ved Fåborgegnen og i Jylland. I lande som Sverige, De Baltiske lande og i de centraleuropæiske skove ses ligeledes spredning af TBE. 

I Europa diagnosticeres 4.000–5.000 tilfælde af TBE årligt, og i Rusland er antallet af smittede med TBE ca. 5.000-7.000 årligt. 

TBE findes i afgrænsede områder som ”TBE-virus-pletter”, og opdages formentlig først, når der konstateres smitte med TBE i området. TBE-smittede flåter kan spredes sig med trækfugle og vildt. 
Vi ser en stigning i antal flåter, og det menes at klimaet og de varmere temperaturer spiller en rolle. 

Hvem anbefales TBE-vaccinen til?
TBE-vaccinen anbefales til personer, der færdes regelmæssigt ude i naturen i de områder hvor TBE findes og i de perioder af året, hvor der er risiko for flåtbid, specielt i perioden fra april- til oktober måned. Højsæson for flåter er i perioden fra juli til september. Flåter findes især i højt græs, skovområder og lysninger ved vandløb.

Du bør ikke vaccineres, hvis:
•    Du er blevet akut syg og har feber på vaccinationsdagen
•    Du er overfølsom overfor et af indholdsstofferne i vaccinen
•    Du er overfølsom overfor æg
•    Du har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med TBE vaccinen
•    Du er alvorlig overfølsom overfor Latex
•    Personer med kendt neurologiske forstyrrelser henvises til egen læge.

Antal vacciner og beskyttelsesvarighed
Der skal gives tre vacciner mod TBE med et interval på 1 – 3 måneder mellem første og anden vaccine. Hvis der er behov for at opnå en hurtig beskyttelse mod TBE, kan anden vaccine gives to uger efter første vaccine. Tredje vaccine skal gives 5 – 12 måneder efter anden vaccination, hvorefter der opnås beskyttelse i 3 år. Ønskes der langvarig beskyttelse mod TBE, skal du vaccineres hvert femte år. Personer over 60 år er dog hvert tredje år.

For at opnå beskyttelse i flåtsæsonen (april til oktober), bør de to første doser gives før april måned. Når 2. TBE-vaccine er givet, opnås der beskyttelse mod TBE i 1 år. 

De hyppigste bivirkninger
Der kan forekomme rødme, hævelse og ømhed, der hvor vaccinen er givet, samt hovedpine, kvalme, muskelsmerter, feber og utilpashed.

Alvorlige bivirkninger er yderst sjældne.

Graviditet og amning
Ved graviditet og amning skal du drøfte denne vaccine med dig egen læge.

Vaccinen indeholder
Inaktiveret TBE-virus

Vil du gerne vide mere?
Vil du gerne læse mere om Dansk Sundhedsteam, TBE-virus eller selve vaccinen, så klik her.