0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

JAFI A/S – jagt, fiskeri og outdoor

Lundborgvej 2A
8800 Viborg
Tlf. 8660 0036

Fax. 8660 0027

Cvr. nr. 33 05 20 22   
Mail: info@jafi.dk
Organisationsformen er mekanistisk
Etableret i 2007

Åbningstider fysisk butik:
Mandag-fredag 10-17:30
Lørdage 10-13


Varer og tjenesteydelser der sælges hos JAFI A/S

Der sælges varer inden for jagt, fiskeri og outdoor.
Der udføres ikke bøssemagerarbejde og skrædderopgaver i firmaet, men vi formidler kontakt heraf, 
som en service for vores kunder.
Vi benytter følgende bøssemagere: Per Langvad og Erik Døssing Jensen 
Vi benytter følgende syerske:  Lihn Systue, Gravene 7C, 8800 Viborg, tlf. 86601720


Priser

Du kan i webshoppen se prisen på hver enkelt vare og det er de samme priser, som du finder på varerne i den fysiske butik. Ligeledes kan du i webshoppen læse om varens funktioner, egenskaber samt vask af tekstiler m.m. 
Alle priser indeholder 25 % moms.


Levering og fragt

Ved køb over 750 kr. leverer vi dine varer fragtfrit, med mindre du har bestilt volumenpakker, våben eller ammunition.

Vi leverer dine varer i Danmark med PostNord.

Hvis du ikke er hjemme ved levering, og du ønsker varerne stillet på din adresse, skal du have en Modtagerflex aftale med PostNord. Du kan læse mere om Modtagerflex hos PostNord her.

Leveringspriser for køb under 750 kr:

- Almindelig pakke 75 kr.
- Gavekort 25 kr.
- Volumenpakke 260 kr. (Hvis pakken er længere end 120 cm. eller vejer mere end 20 kg.)
- Våbenskab 500 kr.
- Våben og ammunition 500 kr. (kun brofaste øer på grund af speciel transport)

Da levering af våben og ammunition ifølge lovgivningen skal ske med en speciel transport, er det desværre lidt bekosteligt.

Hvis du ønsker dine varer leveret til et andet land end Danmark, bedes du kontakte os på info@jafi.dk eller tlf. 86 6000 36, så vi kan give dig et tilbud på leveringen.


Hvis du fortyder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  • Har modtaget din vare (i din postkasse, på din bopæl eller på din arbejdsplads)

  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis 

  • Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele


Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. 

Meddelelsen skal gives til JAFI A/S, Lundborgvej 2A, 8800 Viborg, Tlf. 8660 0036, mail lager@jafi.dk

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 

Du kan gøre brug af din fortrydelsesret på disse måder:

•    Besvar din ordrebekræftelse med: ”Jeg fortryder mit køb”
•    Tryk HER og udfyld de nævnte punkter 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelsen af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse herom.

Omkostningerne forbundet med returnering skal du selv afholde.

Du har også mulighed for at fortryde købet ved at give tydelig meddelelse herom og aflevere varen personligt på adressen i åbningstiden: JAFI A/S, Lundborgvej 2A, 8800 Viborg.


Ombytning

Ønsker du at ombytte en vare, f.eks. til en anden størrelse, gælder de samme regler, som hvis du fortryder dit køb: 

•    Besvar din ordrebekræftelse med: ”Jeg ønsker at bytte....”
•    Tryk HER og udfyld de nævnte punkter 


Du betaler selv din returfragt, mens vi betaler fragten for at sende den nye vare til dig.

Du har også mulighed for at ombytte varen ved at give tydelig meddelelse herom og aflevere varen personligt på adressen i åbningstiden: JAFI A/S, Lundborgvej 2A, 8800 Viborg.


Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde eller ombytte dit køb.

Du skal selv betale returomkostningerne i forbindelse med tilbagelevering af varen og du er ligeledes selv ansvarlig for pakken under returneringen. Husk derfor at pakke varen forsvarligt ind så den ikke tager skade under transport og få en kvittering for indlevering af pakken til den transportør du anvender.

Visse varer kan, i kraft af deres art, ikke returneres med normal post. Dette gør sig gældende for våbenskabe, skydestiger/hochsitze, lokkefugle, lerduer (skal sendes med glasforsikring), ammunition og våben. Udgifterne til returnering af disse typer varer forventes højst at beløbe sig til 800 kr. Det er dog din egen opgave at finde og betale en transportør der kan påtage sig opgaven.


Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten i JAFI A/S:

Aftaler omfattet af § 7, stk. 2:

Udførte ikkefinansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er udført, (bøssemagerarbejde og forandring hos syerske). Fortrydelsesretten kan ikke benyttes, når vi har afleveret dine varer til bøssemager eller syerske.

Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, (kommissionsvarer, bøssemagerarbejde, signering af bøger, samt broderi, tryk og prægning på varer)

Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som forbrugeren har brudt plomberingen på (DVD´er, batterier og hukommelseskort)

Levering af varer, der er plomberede, hvis denne er brudt (Madding til fiskeri, gasflasker, outdoor mad og kaffe samt endegrej og fluebinding)

Levering af aviser, tidsskrifter eller magasiner (Jagt, Vildt og Våben samt Fisk og Fri)


Varens stand når du sender retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt, for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord, kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den/fik den vist i en butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Et eksempel kan være, at prøve sko inden døre på et gulvtæppe eller at prøve tøj uden at have taget parfume og makeup på.

Når vi skal fastsætte værdiforrængelsen af en brugt vare, tager vi udgangspunkt i, hvad vi kan få for en brugt vare – altså hvad en anden kunde vil give for varen i butikken. For at illustrere, hvordan vi vil værdisætte brugte varer, finder du nedenfor nogle eksempler:

1.    Tøj, strømper og huer, der lugter af sved, parfume, vaskemiddel og mangler prismærke/emballage = 0 kr.
2.    Vildtkamera, der bærer præg af at have været sat op udenfor = 15 % retur
3.    Termokander, der har været brugt = 0 kr.
4.    Nye våben, der har været afskudt = 50 % retur
5.    Lokkefugle, der har været ude i naturen = 25 % retur
6.    Fjällräven taske med etiketten, pæn og ren = 100 % retur
7.    Støvler, der har været brugt ude i sand/jord = 0 kr.
8.    Patroner i æsken og samme antal, som der er købt = 100 % retur
9.    Fiskehjul, der har fået sand/vand = 15 % retur


Retur- og ombytningsvarer sendes til

JAFI A/S
Lundborgvej 2A
8800 Viborg

Du skal medsende den vedlagte kopi af ordrebekræftelsen og den vedlagte returseddel i udfyldt stand.

Du skal selv betale for returfragten og har selv ansvaret for pakken under transporten. Husk derfor at pakke varen forsvarligt ind så den ikke tager skade under transport. Husk desuden at få en kvittering for indlevering af pakken i tilfælde af at den skulle forsvinde under transport.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Hvis der er tale om en vare der skal ombyttes, så betaler du selv for returfragten, mens vi betaler for leveringen af den nye vare til dig.

Du har også mulighed for at fortryde købet ved at give tydelig meddelelse herom og aflevere varen personligt på adressen i åbningstiden: JAFI A/S, Lundborgvej 2A, 8800 Viborg.


Tilbagebetaling af købsbeløb

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har betalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder dine danske leveringsomkostninger (den fragt du betalte for at få varen leveret i første omgang), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om du fortryder aftalen. Vi tilbagebetaler beløbet på det kort du har betalt med. 

Vi refunderer dog ikke ekstra omkostninger, som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Dette gælder, hvis du f.eks. vælger ekspreslevering, så får du kun dækket 75 kr., som er vores standardlevering.

Vi kan holde betalingen tilbage, indtil vi har modtaget varen retur, i tilfælde af vi skal vurdere om, der er tale om en værdiforringelse af varen.

 

Reklamationsret

Hos JAFI følger vi naturligvis den danske Købelov, hvilket betyder, at du har 2 års reklamationsret på varer købt hos www.jafi.dk.

Det betyder, at du som udgangspunkt kan få pengene retur eller byttet varen inden for de første 6 måneder, såfremt du ikke selv er skyld i fejlen.

Efter de første 6 måneder vil en berettiget reklamation betyde, at du kan få varen byttet, repareret eller få et afslag i prisen afhængig af hvorledes fejlen viser sig. I nogle tilfælde vil du også blive tilbudt at få pengene retur.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug, manglende vedligeholdelse eller anden skadeforvoldende adfærd. Husk også at gemme din bon/ordrebekræftelse da du uden denne ikke vil kunne reklamere.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter du har opdaget fejlen, vil reklamationen altid være rettidig. Det er altid nemmere at reklamere inden for de første 6 måneder, så jo før du henvender dig jo bedre. Er reklamationen berettiget refunderer vi desuden dine (rimelige) danske fragtomkostninger. 


Sådan gør du:

- Indpak varen forsvarligt
- Vedlæg kopi af bon/ordrebekræftelse
- Udfyld og vedlæg vores reklamationsseddel TRYK HER 
- Vedlæg kvittering for fragtomkostninger (scan evt. kvitteringen ind og send i en mail)


Varen sendes til:

JAFI A/S
Lundborgvej 2A
8800 Viborg


Husk at få en kvittering på indleveringen af din pakke i tilfælde af den skulle blive væk hos transportøren.

 

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail

Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos JAFI A/S og opbevares i 5 år, hvorefter de slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Disse fremgår af din ordrebekræftelse.

Administrationen for JAFI A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig, det være sig lager, bogholderi samt webadministrationen.

Den dataansvarlige på www.jafi.dk er Johnny Jørgensen, CEO.

Vi opbevarer ikke oplysninger krypteret. Vi transmitter ikke kundeoplysninger krypteret. Vi videregiver eller sælger på ingen måde dine oplysninger til tredjemand og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos JAFI A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til JAFI A/S via e-mail info@jafi.dk


Klageadgang

Ønsker du at klage over dit køb, kan du rette henvendelse til info@jafi.dk eller 8660 0036. Vi finder altid en løsning, når du henvender dig til os. Skulle dette ikke lykkes kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.